Når du som kunstner kommer til Stantek med en idé, en skitse eller en model af dit kunstværk, gør vi alt for at føre den ud i livet. Kunstværker er 100 % unikke hver gang, og vi oplever dem i alle slags materialer. Vi trækker derfor på vores brede erfaring med mange forskellige materialer, når vi skal finde den helt rigtige løsning til dit kunstværk.

Vi vejleder om, hvordan vi kan bygge konstruktionen, så den holder, og det kombinerer vi på den bedst mulige måde med dine ønsker til udseendet.

Vi gør dit kunstværk sikkert
Skal folk kunne gå på dit kunstværk, eller skal det hænge i loftet, er sikkerheden vigtig.
Vi vejleder dig i forhold til kravene om CE-mærkning, så ingen kommer til skade. Du skal blot koncentrere dig om det visuelle – konstruktionen, kravene og en flot finish tager vi os af.

Vi arbejder i mange forskellige og ofte specielle materialer og ved derfor, hvordan de arbejder sammen. Bronze og andre metaller er for eksempel varmeledende, så de trækker sig sammen, når det er koldt og udvider sig, når det er varmt. Sætter du derfor glas i dit kunstværk lavet af bronze, kan glasset springe, hvis der ikke er plads nok til det. Vores fokus er på detaljerne, og dem rådgiver vi dig om, inden vi udfører opgaven.

Stantek designer og udfører dit kunstværk
Vores erfaring med kunstværker spænder vidt. Vi har blandt andet lavet en lysglobe til Lyderslev Kirke, en guldkuppel til Dronningens væksthus og Solhjulet til en rundkørsel i Give. Ønsker du et kunstværk til for eksempel kirken eller dit hjem, kan vi designe og udføre kunstværket efter dine ønsker. Vi stræber altid efter at finde løsninger og materialer, der klæder de omgivelser, de skal være i.

Skal vi skabe dit næste kunstværk? Ring til Stantek på TLF. 40441607 eller 56502230  – vi glæder os til at hjælpe dig.

Kontakt os