Kreativiteten kender ingen grænser hos Stantek, når vi i samarbejde med en ingeniør finder løsninger, som gør hverdagen lettere for blandt andet Vejdirektoratet. Vi har for eksempel været med til at udvikle køresystemer og drejebare master til infotavlerne på motorvejen.

Med køresystemet kan infotavlerne køres ind i nødsporet – og det er derfor kun nødvendigt at afspærre et enkelt spor, når de skal repareres og serviceres. Det er økonomisk en fordel og til mindst gene for bilisterne. Og da vi hos Stantek er godkendt til CE-mærkning, kan vi selv udføre både den mekaniske og den bærende konstruktion for infotavlerne, der hænger over motorvejen.

Vores mange års erfaring med forskellige materialer og bevægelse af forskellige elementer gør, at vi kan rådgive dig om materialevalg og bevægelige dele. Skal produktet bruges udenfor, har det for eksempel betydning, om materialet er følsomt over for vand og sne. Og skal elementet bevæge sig som for eksempel nøddøre i tunneler, sætter det også krav til valg af materiale.

Sikkerhed frem for alt
Det er et sikkerhedsmæssigt krav, at nøddøre i tunneler skal køre ubesværet. Vi laver derfor service og vedligeholder dørene i blandt andet Guldborgsundtunnelen. Vi rådgiver om, hvordan dørene kører bedst med den mest holdbare løsning.

Med fokus på sikkerheden møder vi altid udhvilede på arbejde ved vejen og banen. Vi har kurserne “Vejen som arbejdsplads” og “Pas på, på banen”, som er vores grundlag for at færdes og arbejde ved vej og bane.

Forståelse for vej og fleksibilitet i tid
Vi ved, at vores arbejde ofte skal udføres på bestemte tidspunkter, og vi er derfor fleksible omkring arbejdstiden. Meget af vores arbejde på motorvejene laver vi for eksempel om natten, mens vi ofte kun kan afspærre Bernstorff-tunnelen kl. 10-14 for at undgå, at trafikken stopper.

Med mange års erfaring i at arbejde ved vejen kender vi rutinen og træffer gerne de nødvendige beslutninger på stedet. Vi ønsker klare linjer hele vejen og noterer derfor altid beslutningerne i en rapport. Vi lægger desuden vægt på en god stemning på arbejdspladsen, så det er sjovt at være på arbejde.

Har du også brug for kreative løsninger ved vej eller bane fra et firma med fokus på kvalitet og sikkerhed? Så kontakt Stantek på TLF. 40441607 eller 56502230 .

Kontakt os