vaern

Foråret er kommet og byggeriet spirer! I kraft af det lune forårsvejr, mærker vi en betydelig ordretilgang i både bygge- og anlægsbranchen.

De seneste uger har budt på en række spændende opgaver langs baneområdet i Køge. Her har vi etableret 270 meter værn langs banen, så fodgængere og cyklister kan færdes sikkert. Opgaven bestod i fremstilling og nedstøbning af lodrette balustre, samt etablering af to vandrette stræbere, som hindrer direkte adgang til skinnerne. Værnet er udført med såkaldte Kee-Klamps og består af mere end 800 meter rør og 300 Kee-Klamp beslag.

“Det har været en super spændende opgave at udføre. Kee-Klamp systemet er enormt nemt at arbejde med og det er samtidig meget fleksibelt — og så er det jo et område som mange mennesker kender til og færdes på og det er jo altid sjovt at kunne pege og sige det har vi lavet”.

– Nicklas Askø, direktør

Derudover har vi etableret elefantriste på to midlertidige perroner, i det område hvor S-togene parkeres og rengøres, når de ikke kører med passagerer. Perronerne er den eneste adgang til togene og det er vigtigt at både lokoførere og rengøringspersonale kan færdes sikkert. Der er derfor valgt en løsning med “sav-takkede” riste som er skridsikre i begge retninger.

Foruden disse, har vi løst en lang række opgaver på både værksted og montage, såvel som opgaver med tegningsarbejde. Allerede nu har vi en række spændende opgaver i kalenderen, som vi glæder os til at tage fat på.