Stantek er certificeret til at arbejde i eksplosionsfarlige og brandfarlige områder, hvor sikkerhed og uddannelse er et krav. Med mange års erfaring og viden kan vi hjælpe i procesanlæg, fødevarevirksomheder og på kemiske fabrikker.

Vi ved, at el-værktøj kan skabe gnister og dermed øge risikoen for eksplosioner i ATEX-områder. Det gør det til et vanskeligt område at arbejde i. Derfor har vi altid fokus på sikkerheden, når vi udskifter ødelagte komponenter, glaskolber, trykluftkomponenter, kuglehaner og meget andet.

Konstant opdateret viden om ATEX
Vi har styr på reglerne, når vi færdes i ATEX-områder. Vi indhenter for eksempel de krævede tilladelser, når vi arbejder med varme maskiner i nærheden af et ATEX-område. Og vi har altid en brandvagt med til at holde øje med eventuelle gnister, så der ikke opstår brand.

Der er ikke plads til fejl, når vi arbejder i ATEX-områder. Vi sørger derfor for at holde os opdaterede på området og fornyr ATEX-kurserne som krævet. Det er din garanti for, at vi altid kommer med erfarne og kompetente medarbejdere, der har beviserne i orden.

Skal du have skiftet en komponent eller lignende i dit ATEX-område? Så kontakt Stantek på telefon 56 50 22 30 og hør, hvordan vi kan hjælpe.

Kontakt os